Tilpas udvalg Nulstil
Pris (lav til høj) valgt
Produktgrupper Nulstil valgt
Mærke Nulstil valgt
Se alle
Tilbud Nulstil valgt
Energiklasse Detaljer Energiklassen viser hvor stort et energiforbrug produktet har på en skala der strækker sig fra A+++ til G. A+++ er bedst. Nulstil valgt
Display Nulstil valgt
Højde valgt
Bredde valgt
Dybde valgt
Kapacitet Detaljer Viser hvor mange kilo tøj maskinen kan tørretumble pr. tørring valgt
Testvindere og awards Detaljer Viser om produktet har vundet en pris, fået topplaceringer i tests eller er testvinder. Nulstil valgt
Vendbar luge Detaljer Viser om det er muligt at vande lågen så den åbner i ønsket side Nulstil valgt
Dampfunktion Nulstil valgt
Sammenlign
37 produkter

Gode tips til hvordan du vælger tørretumbler

På hvidevarer.foetex.dk har vi et stort udvalg af tørretumblere, som mange familier anser som værende en stor hjælp i dagligdagen. Herunder finder du et overblik over ting, du skal være opmærksom på ved køb af ny tørretumbler.

Hvilken type? – Aftræk eller kondens
En tørretumbler findes med enten aftræk eller kondens, så det er en god idé at gøre dig nogle overvejelser omkring hvilken type der passer ind i dit hjem.

Kondens – nem installation og energibesparende
En kondenstørretumbler er den mest populære tørretumbler og samtidig den billigste løsning energimæssigt, hvilket er en af årsagerne til, at langt de fleste vælger denne model. En kondenstørretumbler er lettere at installere, da det meste af fugten fra en kondenstørretumbler opsamles i en vandbeholder, så du undgår at skulle lave hul i væggen til en aftrækskanal, og du er dermed ikke afhængig af, at skulle placere tumbleren mod en ydermur. Under tørring afgiver en almindelig kondenstørretumbler - modsat en tørretumbler med varmepumpe - en smule fugt til rummet den står i, så derfor er det vigtigt, at placere tumbleren i et rum med god ventilering, eller sørge for at lufte ud, mens maskinen er i brug.

Aftræk – fugt og varme ledes ud af huset
En aftrækstørretumbler kræver en aftrækskanal ud i det fri, så fugt og varme fra tørringen kan ledes ud af boligen. Så hvis man ikke tidligere har haft en tørretumbler med aftræk, skal man være opmærksom på, at det kræver, at der bores et hul i muren. Fordelen ved aftrækstumblere er bl.a. at de er billigere at anskaffe end en kondenstørretumbler.

Hvad betyder varmepumpe?

Tørretumblere kan kun opnå energimærke A+++, hvis de har en indbygget varmepumpe. Varmepumpen drives af varm og fugtig luft, som nedkøles i en varmeveksler. Ved afkøling af luften frigøres der energi, som bruges til opvarmning af den kolde luft, og denne energi anvendes i tørreprocessen. Det gør maskinen mere energieffektiv og skånsom mod miljøet. Alle tørretumblere med varmepumpe er kondenstørretumblere.

Energiforbrug

En kondenstørretumbler findes i den bedste energiklasse A+++, og bruger mindre energi end en model med aftræk, så her kan du med fordel spare penge på elregningen, og samtidig genbruge vandet fra beholderen. Aftrækstørretumbleren bruger markant mere energi end en tørretumbler med kondens, da aftrækskanalen medfører et stort tab af varme og energi, og findes derfor typisk i energiklasse C.

”Det koster 6 kr., hver gang du tumbler i en A-maskine, men kun 2 kr. hver gang du tumbler i en A+++-maskine” (Kilde: Energistyrelsen)

Vigtige tørreråd – sådan sparer du energi

  • Centrifuger grundigt inden tørretumbling.Jo mindre vand desto kortere tørretid
  • Overfyld ikke tørretumbleren. Det forlænger tørretiden, krøller tøjet og øger energiforbruget.
  • Rens fnugfilteret efter hver tørring. Det forkorter tørretiden, sparer energi og forlænger maskinens levetid.
  • Undgå at tøjet er krøllet sammen. Det forlængere tørretiden.
  • Tørrebolde kan hjælpe
  • Sorter tøjet efter tekstil-type og tør ved den rette temperatur
  • Tør tøjet i det fri hvis muligt!

Undgå fugt

For at undgå problemer med fugt i hjemmet, bør du vælge en kondenstørretumbler med en høj kondenseringseffektivitet. De bedste tørretumblere kan kondensere 90% af det vand, der afgives fra tøjet. Det betyder, at det maksimalt er 10% af vandet der afgives til rummet, hvor maskinen er placeret. Kondenseringsevnen kan ses på EU’s energimærke, hvor den er angivet på en skala fra A-G, med A som det bedste.
Alternativt kan du vælge en aftrækstørretumbler – den afgiver minimalt fugt til rummet, da det ledes ud i det fri.